Martin Thunman, ny administrerende direktør for det ekspanderende Adra Match

2011-09-01

Den 5. september tiltrådte Martin Thunman, 42, som ny koncern- og Sverigeschef for it-virksomheden Adra Match. Han har en baggrund inden for internationalt salg og vækst, blandt andet fra teknologivirksomheden PacketFront, hvor han var administrerende direktør og medstifter.

- Adra Match tilbyder fantastiske produkter og løsninger, der gør livet lettere for vores kunder. Jeg ser det som vores ansvar at fortælle om det og vil investere massivt i markedsføring og salg, siger Martin Thunman.

Adra Match tilbyder en software til automatisk afstemning af konti eller andre data. Netop kontoafstemninger er et arbejde, som mange virksomheder afsætter flere dage til at gennemføre manuelt hver måned. Med løsninger fra Adra Match tager arbejdet kun nogle få timer.

- Det handler om at gøre tilværelsen lettere for tusindvis af mennesker i virksomhedernes økonomiafdelinger. Kontoafstemninger er noget, alle virksomheder kæmper med hver måned. Med Adra Matchs system udføres arbejdet både nemmere, hurtigere og sikrere.

Når Martin Thunman tager over som koncern- og Sverigeschef, er udfordringen først og fremmest at få succes med salg og marketing.

- Martin har en profil, der passer utrolig godt med den fase, Adra Match går ind i netop nu, siger Tom Nyman, bestyrelsesformand for Adra Match. Målsætningen er en fortsat stærk omsætningsvækst i flere år, og Martins erfaringer inden for salg og markedsføring var afgørende for, at vi valgte ham, afslutter Tom Nyman.

Martin Thunman var administrerende direktør og en af grundlæggerne af teknologivirksomheden PacketFront, der voksede kraftigt i hans år som administrerende direktør. Civiløkonomen fra Lund har også haft en succesfuld salgskarriere hos Cisco Systems. De seneste tre år har han drevet egen konsulentvirksomhed med fokus på internationalt salg og markedsføring.

I Adra Match ser Martin Thunman en virksomhed med fantastiske løsninger, en langsigtet produktstrategi og tilfredse kunder. Virksomheden vokser desuden hurtigt på vækstmarkederne. I Sverige er salget steget med 52 % siden 2008.

- På vores kundeliste har vi 38 af de 100 største børsnoterede selskaber i Sverige. I nogle brancher er vi helt dominerende, og den feedback, vi får fra vore kunder, er fantastisk. Denne virksomhed har et stort internationalt potentiale, vi skal bare blive bedre til at blive set og til at fortælle virksomheder og organisationer på markedet om alt det gode, vi kan gøre for dem.

Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Martin Thunman, koncern- og Sverigeschef Adra Match
Telefon: 073 383 96 11
martin.thunman@adramatch.com

Tom Nyman, bestyrelsesformand Adra Match
Partner Pod Venture Partners
Telefon:  070-747 25 19
tom.nyman@podventurepartners.com